Folkemøde: Indsatser, der virker – vi skal skabe magiske cirkler

Perspektiverne og løsningerne var mange, da Rane Willerslev, Nationalmuseet, Susanne Hansen, VIA University College Lillebælt, Hosea Dutschke, Børne- og Ungedirektør Aarhus Kommune og Lasse Jakobsen, Kommunaldirektør i Viborg Kommune, drøftede tre dilemmaer i offentlig ledelse. Alle var enige om, at fremtidens ledelse handler om at få hverdagen til at fungere på en ny måde – men vejen dertil var vidt forskellig…

Samskabelse vs. topstyring

“Vi skal skabe magiske cirkler, et alternativt rum til økonomi. Innovation ligger i medarbejderne og i fagligheden. Vi skal have innovationskraft ind i økonomitænkning”. Ordene kommer fra direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev. Med en stram økonomi og et 2% besparelseskrav årligt er udfordringen stor på Nationalmuseet. Men er det nok blot at fokusere på medarbejdernes skaberkraft og gode ideer for at skabe optimale forbedringer til gavn for vores borgere?

Lasse Jakobsen var fra sin position som kommunaldirektør i Viborg Kommune af en anden overbevisning. “Vi skal starte et andet sted. Det handler om at få de politiske beslutningstagere med ind i processen og skabe gode drøftelser som afsæt til solide politiske beslutninger. Vi har kun et referencepunkt, og det er borgerne i centrum. Vores vigtigste opgave er at arbejde loyalt efter de beslutninger og den retning, som vores politikere har udstukket”.

Så hvordan skaber vi værdi for borgerne ud fra politiske mål i niveauet før medarbejderne, som ikke blot følger byrådet som partisoldater? For politiske beslutninger har konsekvens. Der var enighed om, at det er vigtigt at italesætte dilemmaer, hvor almen problematisering kan drøftes demokratisk offentligt. En insisteren på faglig kvalitet skal løftes i ledelsesmæssige fora med skelen til, hvordan løsninger tænkes i andre zoner, uden for terræn, for at nuancere beslutninger. Ledelseskæden skal tages i brug i langt større omfang, end det sker i dag. Anbefalingen var samlet klar: “Vi skal tale sammen og sige til og fra”.

Fagfaglighed vs. helhedsløsning

Men hvordan går vi ind i dyb faglighed og samtidig har fokus på at tænke på tværs og samskabende? Fagfaglighed og holisme behøver ikke at være modsætninger. De skal gå i greb med hinanden. Lasse Jakobsen, som også er medlem af Ledelseskommissionen, påpegede det faktum, at halvdelen af adspurgte offentlige ledere i Ledelseskommissionens undersøgelse, hvor de har undersøgt, om lederne har viden nok om andre fagligheder for at kunne løse deres kerneopgave, svarede, at det havde de ikke. Den store udfordring bliver at skabe et fremtidigt rum for fagfaglighed, for den stærke økonomitænkning er snublesten på vejen. “Økonomisporet er farligt”, påpegede Rane Willeslev. “På kort sigt er det godt, på lang sigt er det vigtigt, at fagligheden bliver omdrejningspunktet”. Økonomi og faglighed hænger dog sammen. Der er alt for lidt plads til nytænkning. Det er vigtigt for at kunne forandre. Susanne Hansens bud var tydeligt; “Vi skal bruge kræfter på faglighed. Det er det, vi skal lede på”.

Innovation vs. besparelser

Men en kendsgerning er, at i mange offentlige organisationer skal der spares – eller skal der? Lasse pointerede, at der i den offentlige sektor aldrig er afsat så mange penge af til projekter og indsatser, som nu. Men hvordan sikrer vi os, at vi skaber den ønskede effekt for borgerne? Igen måtte Lasse Jakobsen indsparke, at halvdelen af de adspurgte ledere i Ledelseskommissionens undersøgelse ikke ved, om de indsatser, de sætter i værk, giver effekt. De er presset af måltal. Der er ikke tid til research. Flere penge er ikke svaret istemte Hosea Dutschke fra Aarhus Kommune. Besparelser er et vilkår, men måden vi forvalter penge og indsatser på har stor betydning. Besparelser kan give skarphed på at tænke nyt.

Konklusionen blev, at fælles retning og stærke kompetencer er nødvendige, og så handler det om at få innovationskraften frem og ind i økonomitænkningen. At skabe rum for at tænke kreativt. Her skal ledelsessystemet bruges og medarbejderne skal bringes i spil.

Ledelsessystemet skal bruges…

Det var en yderst spændende og relevant debat. Svaret fra CPL vil være, at fokus ligger et sted midt imellem yderpunkterne af at følge de politiske mål og inddrage kreative ideer fra medarbejderne og så et tredje sted uden for – nemlig at inddrage borgerne.

I vores optik skal der i de offentlige organisationer langt mere fokus på politikudvikling med en stærkere inddragelse af politikere i de strategiske drøftelser som fundament for en stærk politisk beslutning. Indstillingerne til politikerne skal være funderet på faglige vurderinger fra ledere og medarbejdere og indspark for borgerne.

Medarbejderne og ledernes faglige vurderinger og kreative ideer er altafgørende, men de skal have et strategisk ophæng, som er med til at skabe mål og retning. Og bundlinjen er kun én: effekten for borgerne, hvor indsatser og projekter BLIVER driften i et Ude-fra-og-ind-perspektiv, hvor borgerne i centrum er omdrejningspunktet. Først herefter tages der afsæt i, hvad der er brug for organisatorisk af fx kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere for at skabe værdi for borgerne og løse organisationens kerneopgave. Guldægget ligger i ledelsessystemet. Ledelsessystemet og processerne er det kit, som skal binde mål og retning sammen ned igennem og på tværs af organisationen.

Dét vil være en magisk cirkel..