Hvordan bliver tidlige indsatser nye spring for de 0-6-årige i dansk uddannelsespolitik?

Det har længe været dokumenteret, at overgangen mellem dagtilbud og skole er af stor vigtighed for børns trivsel og udvikling. Eksempelvis viser studier, at børn, som oplever en succesfuld overgang, har større sandsynlighed for at klare sig godt i indskolingen. Det er endvidere påvist, at overgangen til skolen påvirker eleverne på lang sigt i forhold til skolepræstationer, interesser og generel udvikling.

Danske dagtilbud skal blandt andet bidrage til, at børn er rustede til at starte i grundskolen og få en god start i det ordinære uddannelsessystem. I kommunerne er der stort fokus på børns overgang fra dagtilbud til skole. Men en ting er ord på et stykke papir. En anden ting er, hvordan arbejdet med at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skoler i virkeligheden opleves af både børn og de fagprofessionelle.

DEA inviterede til årskonference d. 8. maj, hvor omdrejningspunktet var, hvordan tidlige og målrettede indsatser er med til at skabe nye spring for de 0-6-årige i dansk uddannelsespolitik. Spørgsmål, som formede dagen var:

• Hvordan skal vi blive klogere på, hvilke problemer som eksisterer på området i dag?
• Hvad er det, som er svært?
• Hvad skal der til for, at vi kommer videre?
• Er vi eksempelvis gode nok til at sprede viden mellem forskning og konkret pædagogisk praksis på gul stue?
• Er der på tværs af fagligheder og niveauer i en kommune tilstrækkelig enighed om, hvilken kvalitet vi søger?
• Ruster den nuværende uddannelse i tilstrækkelig grad fremtidens pædagoger til en tværfaglig indsats af høj kvalitet?
• Er tidlig indsats højt nok på den politiske dagsorden?

En række eksperter forsøgte at stille skarpt på en række barrierer for udviklingen af en styrke tidlig indsats. Både forskere, borgmestre, kommunaldirektører, institutionsledere og en endnu ikke uddannet pædagog stod på podiet. Og der er grund til at være bekymret. For selvom der er 80% af vores skoleelever, hvor det går godt, er der stadig 20% af eleverne, som er i højrisiko for at ryge ud af systemet.

Udfordringerne er mange. De indbudte oplægsholdere nævnt i flæng: Forskningen viser, at der mangler generel viden om det enkelte barn. “Vi kender kun til generaliseringerne”, sagde Charlotte Ringmose, professor fra DPU. På Rådmandsskolen har man gjort den erfaring, at samarbejdet med familierne har stor betydning for fx udvikling af sproglige færdigheder. I andre dele af Københavns Kommune er problemet manglende kompetenceudvikling af de lokale pædagoger og lærere, hvor det fagprofessionelle personale har svært ved at udvise empati i forbindelse med de “svære og støjende” børn. Det kræver særlige kompetencer, spørgsmålet er her, hvordan institutionen tiltrækker dygtige og erfarne pædagoger.

Der var enighed om, at uddannelsen til pædagog ikke må glemmes. Fokus er at højne uddannelsen og træne de studerende i flere praksisproblematikker af svær grad, som mange under uddannelse afholdes fra. En anden udfordring er opfølgning og evaluering i institutionerne. Mange projekter bliver velment sat i gang, men projekterne sander til i daglig drift og manglende opfølgning.

En samlet overskrift var dog, at “vi skal have større bevidsthed om, hvad der virker”. Ordenen kom fra politisk hold – en borgmester, som ønskede sig et tættere samarbejde med forvaltning og organisation. Mere debat og strategiske drøftelser end kortsigtede operationelle løsninger. Men har vi de rigtige data at drøfte ud fra? En kommunaldirektør stillede spørgsmålstegn til dette.

Slutteligt var der stor politisk interesse i kraft af Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen, som gav sit bud på, hvordan vi i Danmark kan styrke social mobilitet og chancelighed gennem tidligere og bedre indsatser for vores helt unge borgere. “Barndommen er en selvstændig periode. Vi skal træffe grundlæggende beslutninger, der fører samfundet frem”, sluttede Mette Frederiksen.

Debatten var interessant, for hvordan skaber vi sammenhængende indsatser, hvor indsatserne ikke bliver enkeltstående projekter, som kun kortvarigt får deres gang på jord? Svarene var også mange og af forskellig karakter.

Vi skal fremover blive meget bedre til at have fokus på effekten for borgerne og indsatser, der virker.  Det betyder et skift fra produktionsfokus til effektfokus, hvor effekten for borgerne kommer først i et Ude-fra-og-ind-perspektiv, og hvor der skabes en systematik og et fælles sprog i arbejdet med at skabe sammenhæng i overgang fra daginstitution til skole for de fagprofessionelle.