Folkemøde: Vi skal væk fra lørdagskylling!

Man bliver aldrig færdig med at blive en god leder, men hvad forventes der egentlig af en god leder, og hvordan spiller konteksten ind i forhold til at kunne løfte ledelsesopgaven? Ledelsesrum med vidde har fået sin rænæssanse.

Benedikte Kiær, Borgmester i Helsingør, Stefan Birkebjerg Andersen, kommunaldirektør Odense Kommune, Martin Præstegaard, Departementschef i Finansministeriet og Martin Østergaard, Formand for Det Radikale Venstre, debatterede fremtidens velfærdsledelse på Ledelsesscenen. 

I mange år har vi hørt, at det offentlige ledelsesrum er for snævert, at politiske mål og krav blokerer for “højt-til-løftet-tænkningen” – det er svært at tænke kreativt og ud af boksen som leder. Al ledelsestid går med politiske betjening og et krævende oversættelsesarbejde fra politiske hold og ned i organisationen.

Ledelseskommissionen vil nu gøre op med dette og anbefaler et ledelsesrum, hvor der er bedre balance mellem politisk ledelse og velfærdsledelse ude i organisationerne. Morten Østergaard, Formand for Det Radikale Venstre, indrømmer, at det er en stor udfordring kun at sætte politisk retning i stedet for at tro, at de skal udføre ledernes arbejde. “Det er vigtigt, at man som  politiker hurtigt sætter en politisk retning, ellers begynder lederne at komme med “færdigretterne”, hvor de producerer og finder løsningerne fra tidligere frem fra skuffen. Vi skal væk fra Lørdagskyllingerne”.

Men hvordan bliver man en god politisk leder? “Processerne på tværs af ministeriet skal styrkes. De politiske processer på tværs skal udvikles. Det sker ved, at vi stiller krav til hinanden om, hvordan vi taler med borgmesteren og politikerne”. Opfordringen kommer fra Martin Præstegaard. “Vi ser for meget opad som topleder og udfører for meget politis betjening. Gode ledere er dem, der servicerer ministeren godt”.

Martin Præstegaard fortsætter: “Lederne skal i stedet kunne levere ude i organisationerne til gavn for borgerne”. Et muligt træk kunne være at blive skarp på at forventningsafstemme med ministeren. Hvis det ikke sker, træder systemerne i kraft. “Har ministeren en retning, følger vi den. Har han ikke, følger vi også det. Det er det, vi er ansat til”, slutter han.

Et andet fokus er ledernes kompetencer. For at højne ledelseskvaliteten handler det om ro og tryghed til at lede, og at roller og ansvar er tydeligt defineret. Men det er også vigtigt, at lederne er i stand til at kunne løfte ledelsesopgaven. Ledelseskommissionen lægger op til, at der skal være konsekvens for de ledere, der ikke har kompetencer til at udfylde lederopgaven. Et vigtigt parameter her er lederuddannelse, men udfordringen er, at det er svært at se effekten af den uddannelse, som lederne sendes på.

Effekten afhænger blandet andet af organisationen og det, som lederen kommer tilbage til. Der var enighed om, at det er vigtigt, at toplederne står lige bag ved deres ledere – såkaldt håndholdt ledelse. Resultaterne skal skabes ude i velfærdsledelsen og i samspil med borgerne. Der skal ske en krydsbefrugtning i ledelse. En anden faktor er Det personlige lederskab, hvor attitude og adfærd er afgørende. Ordene kommer fra kommunaldirektøren i Odense. Men er det nok?

Når det er svært at se effekten af den uddannelse, som lederne sendes på, kan det handle om, at uddannelserne ikke uddanner lederne i at arbejde med at skabe effekt, og uddannelserne er langt fra tæt nok på praksis. Det vil sige, at uddannelserne ikke vægter politikudvikling og vigtigheden af processerne mellem politikerne, borgmesteren og forvaltningen. Tæt på praksis betyder i lederuddannelserne udgangspunkt i praksisnære cases fra egen organisation, oftest med udgangspunkt i organisatoriske problemstillinger.

CPL har arbejdet med uddannelse af ledere i mange år. Tæt på praksis betyder i vores optik uddannelse i at arbejde tæt på det politiske niveau, at arbejde strategisk og systematisk med effekt via konkrete værktøjer, opstille rigtige måleparametre og følge op for at opnå den effekt, som organisationen ønsker. Det handler om at man som leder kan optimere den ledelsesmæssige handlekraft i organisationen, at skabe motivation og øget refleksion hos medarbejderne som resultat af større effekt og planlægge og eksekvere en effektproces.

Det personlige lederskab har bestemt betydning, men det skal tage afsæt i et strategisk ophæng, hvor attitude og ledelsesmæssig karisme understøtter mål og retning med organisationens kerneopgave.

Læs om vores certificeringsuddannelse i Ledelse og effektbaseret styring på www.cpl/uddannelse.dk

 

Ydelser

Vi rådfører ud fra nyeste forskning koblet til talrige års praksiserfaring i offentlige organisationer inden for strategi og effektstyring. Alle ydelser skræddersyes til den enkelte organisations mål og behov

Certificeringsuddannelse

CPL’s certificeringsuddannelse er en nyskabende og visionær lederuddannelse for nuværende og fremtidens ledere og konsulenter i offentlige organisationer. Fokus er styring efter kerneopgaven med effekt for borgerne

Tænketank

CPL's nye tænketank er et kreativt og innovativt rum, hvor eksperter og praktikere i tæt samarbejde udvikler nye ideer, perspektiver og metoder, der indgår i CPL's løbende research og udvikling inden for strategi, styring og ledelse

Læs de seneste nyheder og indlæg

Se alle

13

sep 18

Nye datoer Certificeringsuddannelse i København

Så er der kommet nye datoer for vores forårshold i København 2019: Modul 1 30.-31. januar 2019 28. februar-1. marts

13

aug 18

Certificering i ledelse og effektstyring. Hold til september og oktober. Tilmeldig dig allerede i dag

Vi starter hold til september i København og til november i Horsens. Vi har deadline på tilmelding til uddannelsen d. 20. august (København) og ...

1

jul 18

Vi mangler fælles sprog for ledelse...

I en række af præsentationer af Ledelseskommissionens arbejde havde Forum for Ledelse og styring inviteret til debat om kommissionens anbefalinger. ...

Det siger vores kunder

"Efter to år vil vi foretage den første sammenlignelige effektmåling og vurdere den faktiske effekt af vores indsats. Allerede nu vurderer indskolingslærerne, som netop har modtaget børn fra børnehaven i august, at de er de mest skoleparate børn, de har oplevet"

Mette Leire Christensen
Pædagogisk leder, Guldborgssund Kommune

I vores implementering har vi fået fælles sprog, begreber og værktøjer for at arbejde med effekten af vores kerneopgave. Effektbaseret styring har i høj grad bidraget til en præcisering af vores arbejde med strategiske mål, kerneopgaven, effekten for borgeren og en systematisk opfølgning på vores prioriterede indsatser

Henrik Vendelbo
Centerchef
Fredensborg Kommune

New Public Leadership er et super godt bud på en styringstænkning og bør derfor være interessant for enhver organisation, der har ambitioner om at udfordre egen styringspraksis til et større fokus på effekten for borgeren som bundlinje

Claus Thykjær
Kommunaldirektør
Greve Kommune

Vi har haft fokus på lederskabet tæt på medarbejderne og den værdi, vi ønsker at skabe i kerneopgaven - vores beboere og pårørende. Vi er blevet skarpere på at holde fokus på effekten og en systematiske opfølgning på, hvordan vores sammenhængende indsats virker ude hos beboerne

Susanne Christensen
Centerleder
Københavns Kommune

New Public Leadership er et skarpt og relevant indlæg i debatten om, hvordan den offentlige sektor skal organiseres fremover. New Public Leadership har sin force, idet den præsenterer en ny vej

Cecilia Lonning-Skovgaard
Borgmester
Københavns Kommune