New Public Leadership
en ny ledelsestænkning

New Public Leadership er en betegnelse for en ledelsestænkning med fokus på strategi, styring og ledelse. Nøgleordet er effektstyring – styring efter præcise og veldefinerede effektmål. New Public Ledership er at bidrage til de offentlige organisationers evne til at skabe effekt af deres kerneopgave i samspil med og til gavn for borgerne.

New Public Leadership bygger på to rationaler. Et rationale, der relaterer til organisation og ledelse, hvor der er fokus på strategisk ledelse og ledelseskraft kombineret med indførelse af en ny styringstænkning baseret på systematisk effektstyring. Og et andet rationale, der relaterer til inddragelse af borgerens perspektiv og kerneopgaven.

Tre centrale begreber

model
New Public Leadership er centreret om tre begreber; Strategi, Styring og Ledelse, der hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Strategi sikrer det langsigtede perspektiv og en analyse af en virksomheds muligheder og udfordringer. Strategi er en forudsætning for at kunne formulere præcise effektmål.

Styring handler om systematisk styring af det, som giver effekt af indsatsen i forhold til virksomhedens kerneopgave. Der styres efter effekten frem for at styre efter budgetoverholdelse og aktiviteter. Et vigtigt parameter er at følge indsatsen fra den planlægges, gennemføres, til den følges op og evalueres.

Ledelse handler om lederskab og ledernes handlekraft og ledelseskraft bag de strategiske beslutninger, som er en afgørende forudsætning for, at strategien omsættes til effektfulde resultater. Ledelse bringer fagekspertisen og borgernes energi i spil og er funderet i en fælles vision for organisationen, hvor ledere står side om side for at løfte en forandring.

Den offentlige sektor i New Public Leadership

Den offentlige sektor har været præget af reformer i perioden fra 80erne og frem til i dag, hvor synlige og målbare resultater har været i fokus. Aldrig er der blevet udarbejdet så mange politikker, strategier, handlingsplaner, procedurer og vejledninger som nu. Udfordringen er dog, at dokumenterne er legitimerende styringsdokumenter uden fokus på opfølgning og kritisk evaluering af, om de faglige indsatser har effekt. Spørgsmål som, ”anvender vi vores resurser optimalt, og fokuserer vi på det rigtige”, præger debatten om den offentlige sektor mere end nogen sinde trods vedvarende fokus på at skabe en effektiv offentlig sektor.

Svaret er ifølge New Public Leadership-tænkningen, at der er brug for et langt større fokus på, hvilken effekt vi ønsker at skabe ud fra vores strategiske indsatser og aktiviteter i det offentlige. Borgeren skal have en langt mere central rolle end tidligere, og vores kerneopgave skal i langt bredere udstrækning tage udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og krav via dialog mellem borger og den offentlige sektors aktører. Som svar på denne udfordring har et nyt lederskab med fokus på effektbaseret styring sin eksistensberettigelse.

Fra New Public Management og New Public Governance til New Public Leadership

New Public Leadership er en videre udvikling af New Public Management og New Public Governance.

New Public Leadership er inspireret af New Public Managements grundantagelse om nødvendigheden af at registrere, dokumentere og styre efter resultatmål. Hvor New Public Management tager afsæt i markedsstyring i den offentlige servicelevering med fokus på kvantitative måleredskaber som incitamentsstrukturer, er grundpillen i New Public Leadership-tænkningen styring efter effekt via systematisk opfølgning og evaluering af både kvantitative og kvalitative indsatser.

Som New Public Governance betoner New Public Leadership nødvendigheden af organisatorisk samarbejde om fælles udfordringer i netværk, partnerskaber og fælles innovationsfora. I New Public Leadership ses evnen til at formulere præcise effektmål og styre efter dem, som en forudsætning for at lykkes med de mange brugbare elementer i New Public Governance. Samskabelse er midlet til at nå målet – den fastsatte effekt.

Baggrund

New Public Leadership er blevet til på baggrund af 7 års feltarbejde i over 20 sjællandske kommuner, senest et tre – årigt organisationsudviklingsprojekt i Guldborgssund og Københavns Kommune.