Folkemøde: Vi skal væk fra lørdagskylling!

Man bliver aldrig færdig med at blive en god leder, men hvad forventes der egentlig af en god leder, og hvordan spiller konteksten ind i forhold til at kunne løfte ledelsesopgaven? Ledelsesrum med vidde har fået sin rænæssanse.

Benedikte Kiær, Borgmester i Helsingør, Stefan Birkebjerg Andersen, kommunaldirektør Odense Kommune, Martin Præstegaard, Departementschef i Finansministeriet og Martin Østergaard, Formand for Det Radikale Venstre, debatterede fremtidens velfærdsledelse på Ledelsesscenen. 

I mange år har vi hørt, at det offentlige ledelsesrum er for snævert, at politiske mål og krav blokerer for “højt-til-løftet-tænkningen” – det er svært at tænke kreativt og ud af boksen som leder. Al ledelsestid går med politiske betjening og et krævende oversættelsesarbejde fra politiske hold og ned i organisationen.

Ledelseskommissionen vil nu gøre op med dette og anbefaler et ledelsesrum, hvor der er bedre balance mellem politisk ledelse og velfærdsledelse ude i organisationerne. Morten Østergaard, Formand for Det Radikale Venstre, indrømmer, at det er en stor udfordring kun at sætte politisk retning i stedet for at tro, at de skal udføre ledernes arbejde. “Det er vigtigt, at man som  politiker hurtigt sætter en politisk retning, ellers begynder lederne at komme med “færdigretterne”, hvor de producerer og finder løsningerne fra tidligere frem fra skuffen. Vi skal væk fra Lørdagskyllingerne”.

Men hvordan bliver man en god politisk leder? “Processerne på tværs af ministeriet skal styrkes. De politiske processer på tværs skal udvikles. Det sker ved, at vi stiller krav til hinanden om, hvordan vi taler med borgmesteren og politikerne”. Opfordringen kommer fra Martin Præstegaard. “Vi ser for meget opad som topleder og udfører for meget politis betjening. Gode ledere er dem, der servicerer ministeren godt”.

Martin Præstegaard fortsætter: “Lederne skal i stedet kunne levere ude i organisationerne til gavn for borgerne”. Et muligt træk kunne være at blive skarp på at forventningsafstemme med ministeren. Hvis det ikke sker, træder systemerne i kraft. “Har ministeren en retning, følger vi den. Har han ikke, følger vi også det. Det er det, vi er ansat til”, slutter han.

Et andet fokus er ledernes kompetencer. For at højne ledelseskvaliteten handler det om ro og tryghed til at lede, og at roller og ansvar er tydeligt defineret. Men det er også vigtigt, at lederne er i stand til at kunne løfte ledelsesopgaven. Ledelseskommissionen lægger op til, at der skal være konsekvens for de ledere, der ikke har kompetencer til at udfylde lederopgaven. Et vigtigt parameter her er lederuddannelse, men udfordringen er, at det er svært at se effekten af den uddannelse, som lederne sendes på.

Effekten afhænger blandet andet af organisationen og det, som lederen kommer tilbage til. Der var enighed om, at det er vigtigt, at toplederne står lige bag ved deres ledere – såkaldt håndholdt ledelse. Resultaterne skal skabes ude i velfærdsledelsen og i samspil med borgerne. Der skal ske en krydsbefrugtning i ledelse. En anden faktor er Det personlige lederskab, hvor attitude og adfærd er afgørende. Ordene kommer fra kommunaldirektøren i Odense. Men er det nok?

Når det er svært at se effekten af den uddannelse, som lederne sendes på, kan det handle om, at uddannelserne ikke uddanner lederne i at arbejde med at skabe effekt, og uddannelserne er langt fra tæt nok på praksis. Det vil sige, at uddannelserne ikke vægter politikudvikling og vigtigheden af processerne mellem politikerne, borgmesteren og forvaltningen. Tæt på praksis betyder i lederuddannelserne udgangspunkt i praksisnære cases fra egen organisation, oftest med udgangspunkt i organisatoriske problemstillinger.

CPL har arbejdet med uddannelse af ledere i mange år. Tæt på praksis betyder i vores optik uddannelse i at arbejde tæt på det politiske niveau, at arbejde strategisk og systematisk med effekt via konkrete værktøjer, opstille rigtige måleparametre og følge op for at opnå den effekt, som organisationen ønsker. Det handler om at man som leder kan optimere den ledelsesmæssige handlekraft i organisationen, at skabe motivation og øget refleksion hos medarbejderne som resultat af større effekt og planlægge og eksekvere en effektproces.

Det personlige lederskab har bestemt betydning, men det skal tage afsæt i et strategisk ophæng, hvor attitude og ledelsesmæssig karisme understøtter mål og retning med organisationens kerneopgave.

Læs om vores certificeringsuddannelse i Ledelse og effektbaseret styring på www.cpl/uddannelse.dk